Til forsiden

Seneste Nyt !! :
JP
(Jyllands-posten) anmelder GRIPs GREATEST til 4 stjerner.
(d.24.oktober 2011)v/ Finn Smed Sahlholdt.
citat: ..
når man samler op på Erik Grips karriere, får man faktisk en god plade ud af det. Tankevækkende nok har han selv stået for musikken til alle numre undtagen "Åbent landskab"....citat slut

Da efterspørgslen efter de gamle indspilninger stadig er intakt, men da de gamle album samtidig er ved at være udsolgt alle sammen, er det nu muligt at købe de 16 mest efterspurgte og mest spillede sange på en og samme CD:

GRIPs GREATEST - GF 1136. 
Tryk på ordet pladesalg på forsiden af denne hjemmeside for at se og læse om dette nye album. Og bestil det ved et tryk på ordet KØB.


Efter kun 2 år i pladeselskabet Gyps Fulvus regi er Erik Grips første LP/CD "Frank Jæger Viser" nu helt udsolgt.

Erik Grip overtog alle rettigheder til sine udgivelser hos Gyldendal/Exlibris sommeren 2009 og har nu på kun 2 år fået solgt stort set hele restlageret der hørte med til overtagelsen. Til restlageret hører ud over "Frank Jægers Viser" - CD album "Rose skal vi danse", "Visesanger", "Slangekys" og "Blidt forsvinder natten". På nær CD  "Slangekys" er de nævnte album tæt på at være udsolgt.


JydskeVestkysten skriver i sin anmeldelse 31. oktober 2010:
 
Dobbelt CD "Skærver og skår/Du går forbi mig" modtog (fire stjerner****):

.
.citat: ...Det er Grip, når han er i sit bedste hjørne. Ikke noget at sige til, at han for årtier siden blev nationaleje. På sin egen stille facon bjergtager han lyttere til alle tider. Der er intet sølvstænk over disse sølvbryllupssange. De er dugfriske....
.. Pladerne kom i kølvandet af Grips enorme succes med Grundtvig - udgivelsen "Velkommen i den grønne lund" og selv om de ikke når samme stjernestatus, så er der tale om et velsignet genhør med en stor kunstner, som i 2013 kan fejre noget så sjældent som 50-års scenejubilæum.....
citat slut. (Steen Rasmussen-JydskeVestkysten)

Som optakt til pinsen 2010 afholdt Det Ny Tonefilmsorkester
 sin forårskoncert i Lyngby Kulturhus store sal, Kuhlau-salen, fredag den 21. maj. I år var Erik Grip gæstesolist. 
" Det er en udfordring for mig og jeg blev bestemt glad for henvendelsen," siger Erik Grip, "og når orkesterets dygtige dirigent og arrangør Jakob Faurholt gerne ville spille Det er i dag et vejr med min melodi, og synes det er en god melodi jeg har lavet, så er jeg ovenud lykkelig. Ja, og jeg oplevede at hele orkestret blev forelsket i sangen på ny ". 

Lyngby 21. maj 2010. 

Bifaldet Bragede ned over Erik Grip & Henrik Gunde
da en helt fuld Tivolis koncertsal havde besøg af de to herrer den 
3. maj. Over 1500 morgenfriske, aktive ældre nød viserne og sangene igen i år. Arrangementet blev ledet af den tidligere forbundsformand Georg Poulsen..

3. maj 2010.

Berlingske: Gunde on Grip i JazzCup, Gothersgade 107:
Erik Grip kan noget med troværdighed og frasering, som mange jazzsangere kan misunde ham og så vil Henrik Gunde jo sidde ved tangenterne og sørge for at det hele swinger som det skal.
 KJF - Berlingske 9.april 2010.

Strib Vinter Festival 2010:
Mindst 1.000 mennesker hørte Erik Grip med orkester optræde i den store hal ved Strib Vinter Festival fredag d.19.febr. 2010.
Og der var stående bifald da orkesteret sluttede sin koncert.
Orkesteret er Henrik Gunde, Esben Eyermann og Steen Raahauge.

En Vise-Ære-Pris 2009:
Erik Grip modtog lørdag den 22. august 2009 en Vise-Ære-Pris i Vesth-huset i Rønne. I overværelse af mange og meget engagerede vise-venner overrakte Peter Vesth prisen med følgende ord:
-" For fremragende melodier til væsentlige tekster og for smuk, følsom og vedkommende fremførelse af disse. Tak for mange herlige timer på scene og plade igennem mere end 40 år "
Med prisen fulgte 10.000 kr.

NYT Pladeselskab.
Erik Grip har med virkning fra 1. juli 2009 købt og overtaget alle sine rettigheder af Exlibris / Gyldendals Grammofonpladeselskab. Overtagelsen er sket i forbindelse med Gyldendals frasalg af Exlibris til Edition Wilhelm Hansen. 

Overtagelsen rummer bl.a. alle Grundtvig indspilningerne heri " Velkommen i den grønne lund". Det er også original indspilningerne af sangene: "Små hjul", "Rose skal vi danse", "Når kirsebærtræerne blomstrer", "Gult græs mod solen", "Legesyg", "Skærver og skår"  m. m. fl. 

Overtagelsen gælder alle album fra "Frank Jægers Viser" udgivet 1975 til og med den Grammy nominerede "Visesanger" fra 2003.

De berørte album er : "Frank Jægers Viser" - "Blidt forsvinder natten" - "Rose skal vi danse" - "De levendes land" (Grundtvig) - "Slangekys" og "Visesanger".

Dertil kommer rettighederne til ikke længere tilgængelige album som: "I dag er landet vort" - "200 gram blandet" - "Du går forbi mig" - "Skærver og skår" samt diverse opsamlingsalbum. 

Her er anmeldelser af den nyeste CD: 
"Min indre Vandringsmand"

Berlingske gav 5 stjerner ***** & Venstrebladet tar hatten af.
Berlingske Tidende den 14. april 2009: & Venstrebladet den 2. maj 2009

Tidløs troværdighed af Kjeld Frandsen, Berlingske (14.04.2009).
Sangeren Erik Grip, der fortsat er værd at lægge ører til, blander ubesværet det religiøse og det verdslige.

Erik Grip. Jo - han har været på banen igennem fem årtier, og han er fortsat og i høj grad værd at lægge ører til. I hvert fald slipper han nu sin indre vandringsmand løs og kommer vidt omkring uden at miste mål eller identitet. Han lægger ud med »Dejlig er den himmel blå«. Jamen, kan man det? En julesalme lige her om foråret? Jo – når den leveres i det gode, let tilbagelænede tempo – med let jazzet akkompagnement og den rette puls og renfærdighed – ja, så går den hjem og er – ved efterfølgende gennemhøring – interessant og fornøjelig. Teksten er af N.F.S. Grundtvig, som Erik Grip jo har en gammel svaghed for – husk blot hans evigfriske slagnummer »Velkommen i den grønne lund«. Her kommer salmedigteren også på banen med »Hvad er det min Marie« – med Grips glimrende melodi – og »Lille Guds barn hvad skader dig« – i god folkemelodisk tradition. Også »Sorrig og glæde«, fra Grundtvis kollega, Thomas Kingo, får en original behandling – med Sine Bach Rüttel på bluegrass-banjo, for nej – det er ikke en rigtig religiøs plade. I hvert fald får det verdslige god plads – både i salmerne og i renkultur. Og her går turen fra Evert Taubes udødelige »Flickan i Havanna« – i swingende duet med den svenske sangerinde Josefine Cronholm – til Kai Normann Andersen & Sigfred Pedersens hårdt prøvede »Den gamle skærslippers forårssang«. Erik Grip fremfører sit udvalg af sange med en på én gang frejdig, karsk, djærv og skrøbelig stemme, som er meget medrivende – meget menneskelig. Og hans velvalgte musikere – heriblandt den fornemme pianist Henrik Gunde – er helt med på sangerens intentioner. Dertil kommer pladens bonusnummer – den finurlige Osvald Helmuth-klassiker »Dit hjerte er i fare Andresen«. For akkompagnementet står Ål-Boys, som er et ægte salonorkester med violiner og harmonikaer og en helt unik og autentisk lyd, og Erik Grip formidler sangen, der er skrevet langt før, han blev født, med charme og tidløs troværdighed.

Hatten af for Grip af Ole Brandt, Venstrebladet/Holbæk den 2. maj 2009:
Erik Grip er Erik Grip. Og tak for det.

Hvis nogen fortjener en pris for at holde liv i den danske sangskat og visetradition, er det Erik Grip. Og vi taler ikke om støvet museumsliv. Grips indsats består især i en nænsom, men musikalsk modernisering af klassikere fra Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog og i tvangsfrit selskab med nutidige viser.
Han går eksempelvis ikke af vejen for at tilføre Thomas Kingos "Sorrig og Glæde" en markant fem-strenget banjo - og have held med det.

Succes med sit udvalg af makkere.
Når projektet, som efterhånden har strakt sig over fem årtier, lykkes, er det dels takket være en hjertets renhed (og tydelig tekstudtale), dels fraværet af forloren folkelighed og - ikke uvæsentligt - et udsøgt valg af musikalske makkere. Fra den irske sækkepibevirtuos Finbar Furey i 1970´erne til den norske mesterguitarist Joans Fjeld i 1990´erne. Aktuelt er Henrik Gunde, til daglig jazzpianist, Grips musikalske ankermand på både plade og scene. Gunde er en fantastisk spidsøret akkompagnatør og stemningsskaber i Grip-musikkens flydende grænseland mellem viser, amerikansk/britisk folk, blid rock og let jazz.

Han står fast og evner at være sig selv.
Også på Grips nye udspil, "Min indre Vandringsmand", drysser Gunde musikalsk tryllestøv på sang efter sang. Gæsteoptræden af den dejlige sangerinde Josefine Cronholm på en dansk-svensk udgave af Evert Taubes "Flickan i Havanna" skader heller ikke ligefrem. 
Men selv hvis "Hvad er det min Marie" med tekst af fællesskabets store besynger N.F.S. Grundtvig og melodi af Grip var eneste nummer, var cd´en værd at investere i. Det er en af de sange, hvor det, Grip står for og kan, går op i en højere, forførende musikalsk enhed.
Hvad kan man andet end beundre en mand, som i den grad står fast på og evner at være sig selv, uden at det bliver kedeligt.
--

CD: Erik Grip: “Min indre Vandringsmand”

Fra www.rootszone.dk  den 11.05.09. Af  Søren Chr. Kirkegaard 

Grip er ikke færdig med Grundtvig, fremgår det af hans nye album, som er både alsidigt og vellykket.

Grip og Grundtvig. To navne, som har hængt uløseligt sammen, siden Erik Grip i 1983 udsendte sin Grundtvig-LP “De levendes land” og skaffede sig et megahit med sin tonsætning og nyfortolkning af “Velkommen i den grønne lund”. Og Grip er bestemt ikke færdig med Grundtvig, hvilket han demonstrerer på sit nyt album, som indeholder tre sange/salmer af Grundtvig, bl.a. salmen “Lille Guds barn, hvad skader dig” og en julesalme “Dejlig er den Himmelblå”, begge fortolket i Grips jordnære visesprog med en engageret inderlighed.

Grip og Grundtvig. To navne, som har hængt uløseligt sammen, siden Erik Grip i 1983 udsendte sin Grundtvig-LP “De levendes land” og skaffede sig et megahit med sin tonsætning og nyfortolkning af “Velkommen i den grønne lund”. Og Grip er bestemt ikke færdig med Grundtvig, hvilket han demonstrerer på sit nyt album, som indeholder tre sange/salmer af Grundtvig, bl.a. salmen “Lille Guds barn, hvad skader dig” og en julesalme “Dejlig er den Himmelblå”, begge fortolket i Grips jordnære visesprog med en engageret inderlighed.

Og så har han komponeret ny musik til Grundtvigs kærlighedserklæring til sin anden hustru Marie Toft: “Hvad er det min Marie”, som egentlig skulle have været med på Grundtvig-pladen i 1983, men som Grip først nu mener at have fundet den rette melodi til. Den er til gengæld smuk som teksten, som bl.a. rummer dette poetiske udsagn om kærlighedens sande væsen: “Det er, at vi vil være/hinanden som vi er/det er, at vi kan bære/hinanden som vi er“. Smukt sagt, sværere at leve op til, men netop kærligheden på godt og ondt er et gennemgående tema i mange af Grips sange.

Et andet er Vandringsmanden, som for Grip er blevet et symbol på hans egen vandring gennem livet. I hans nyfortolkning af den gamle vise “Byssan lull” optræder der hele tre vandringsmænd, og vandringsmanden er også på vej i nordmanden Kalle Zwilgmeyers “Med solskin på min vej”, som Grip har skrevet en glad melodi til. En vandringsmand er også skærslipperen i Kai Normann Andersen og Sigfred Pedersens “Den gamle skærslippers forårssang”.

I Grips nyfortolkning af Evert Taubes “Flickan i Havanna” synger han duet med svenske Josefine Cronholm, der er også blevet plads Jens Rosendals højskolehit “Du kom med alt det der var dig” på Per Warmings ørehængende melodi, og bonusnummeret er den gamle revyvise “Dit hjerte er i fare Andresen”, hvor Grip akkompagneres af gruppen Ål boys, et otte mand stort orkester med violiner og harmonikaer m.m., som skaber ægte varietestemning.

Ellers akkompagnerer Erik Grip sig selv på guitar, men får særdeles kompetent opbakning af den alsidige og dygtige Henrik Grunde på piano, rhodes og orgel, Esben Eyermann på bas og Steen Råhauge på perkussion, som tilsammen skaber en let jazzpræget, afslappet og medlevende ramme om Grips markante visestemme og er dermed til at puste nyt liv i det musikalske arvesølv. Intet musumsstøv her. Iøvrigt medvirker Erik Grips søn Mathias på jødeharpe, og Sine Bach Rüttel viser, at man sagtens kan spille banjo til Kingos salme “Sorrig og Glæde”. Et både alsidigt og vellykket album.

Et scoop er det også, at Grip har fået lov til at bruge en gengivelse af Arne Haugen Sørensens maleri “Vandringsmanden” som forside på det meget smukke cover.
--

 Og af svenska Thomas Nydahl, writer och journalist (31. marts 2009): http://nydahlsoccident.blogspot.com/2009/03/erik-grip-min-indre-vandringsmand-gyps.html

  I unga år förälskade jag mig i två danska visartister: Trille och Erik Grip. Trille lämnade så småningom både scen och skivinspelningar. Men Erik Grip fortsatte på den inslagna vägen och har under åren släppt en rad fina skivor. Nu är han aktuell med Min Indre Vandringsmand (Gyps Fulvus). Hos Erik Grip finner man en djup förankring i det som Grundtvig kallade "det levende ord". Psalmisten överfördes till vår samtid redan med LP-skivan De levendes land som kom 1983 och blev en magnifik storsäljare i Danmark. Inte undrar man över det när man hör Grip sjunga Velkommen i det grønne, Den signede dag och Nu skal det åbenbares. Idéen till sin Grundtvig-skiva fick Grip av bortgångne författaren Ebbe Kløvedal Reich. Med den nya skivan återknyter Grip till psalmisterna. Här återfinns såväl Grundtvig (Hvad er det min Marie, Dejlig er den Himmelsblå och Lille Guds barn hvad skader dig) och Thomas Kingo (Sorrig og Glæde, som jag för övrigt sett och hört honom göra inför publik, ensam med gitarren och fötterna som effektiva rytminstrument). Men också när Grip sjunger Flickan i Havanna med en svensk-dansk text i duett med jazzsångerskan Josefine Cronholm hör man vilka rötter som är inblandade i Erik Grips musikaliska universum. Hela denna nya skiva är en stor glädje för mig. Det är Danmark när det är som bäst, det är en kultur där en östdansk som jag själv känner mig hemma, i ett slags självklar gemenskap som hör sången till. Och skivans extranummer visar på precis detta: där sjunger Erik tillsammans med underbara Ål-boys en sång som får det att spritta i benen: Dit hjerte er i fare Andresen. Det ljuvliga extranumret presenteras så här: "Og netop i 30´er stil hører vi som bonusnummer ”Dit hjerte er i fare Andresen ” i et arrangement med et meget sjældent orkester. Det er det eneste nulevende Salon-orkester der findes i Danmark. Det yngste medlem er 74 år og alle i det orkester stammer fra Jyllinge egnen på Sjælland hvorfor de kalder sig: Ål-Boys. Jyllinge er kendt for store ålegilder. Sangteksten hører til blandt de bedste danske viser vi har. Osvald Helmuth var den første der lancerede den". Låt mig slutligen säga några ord om musikerna på plattan: Henrik Gunde på piano och orgel, Esben Eyermann på bas, Steen Raahauge percussion, Sine Bach Rüttel banjo, Mathias Grip på mungiga och kör och Mette Dahl Trudslev kör. Det är ett synnerligen tätt och samspelt gäng som ger Erik Grip precis den grund att stå på som han behöver. När Gundes orgel leder tankarna till Booker T. är det så njutbart att både 1960-talets härliga ljudbild och dagens Gripska universum blir närvarande. Grip sjunger bättre än någonsin, hans röst bärs av just det självförtroende man får av 45 år på vägarna och scenerna. Detta är alltså en skiva jag varmt rekommenderar till alla som fortfarande försöker hitta musik utanför de globaliserade och standariserade popindustriella produkterna. Hos Erik Grip är rötterna lika synliga som trädkronorna och det är en fröjd.
 --

Og Visens Venner i Danmark anmelder den Nye CD:

 http://www.visensvenner.dk  - Leif Kirkvåg. Den 25. marts 2009.--

Erik Grip har udsendt en ny CD med 10 dejlige klassiske viser og sange.
Grippen kommer hele vejen rundt. Han starter med salmen "Dejlig er den himmelblå " og slutter CD ´n af med en revyvise "Dit hjerte er i fare Andresen". 
Det nordiske repræsenteres af to viser af Evert Taube - Det klassisk danske af Kingo og Grundtvig. Det moderne af Warming og Rosendal samt Sigfred og Kalle Zwilgmeyer.

Erik Grip inviterer os med denne CD på en livslang rejse ind i det underskønne, det underfundige og uomgængelige ved det nøgne og sande og ubegribelige kærlighedsbudskab som han altid har kredset om på sin lange rejse gennem livet.

Utrætteligt har han vandret og utrætteligt vil han vandre til vandringsmanden i ham når frem eller til vandringsmanden er slidt op. Måtte den dag komme sent for vi har brug for ham, ham Erik Grip, for at forstå os selv og dagen og vejen.

Erik Grip har efterhånden udgivet over 30 album - altid med viser - og dermed er han suverænt en af de største bevarer og fornyer af den danske vise.


Erik Grip på JazzCup - 21.marts 2009

Premiere på flere af sangene og et nyt orkester sker i JAZZCUP, Gothersgade 107 i København kl. 14:30. JAZZCUP ligger lige ved siden af Reformerte kirke overfor Rosenborg eksercerplads, tæt ved Nørreport station. Et godt og rigtig hyggeligt spillested og en pladebutik. 

 

  "Blidt forsvinder natten"  (November 2008)  Erik Grip´s anden LP fra 1977 er nu genudgivet som CD. Albummet indeholder bl.a.sangene "Krus dine læber", "Når kirsebærtræerne blomstrer" og "Altid frejdig når du går". Sidstnævnte er optaget på Skagen Vise Festival i juni måned i 1976. Albummet har som LP solgt mere end 30.000 enheder.

Nu er Erik Grip også på Myspace. 
Se billeder, lyt på sange og se koncertkalender på
http://www.myspace.com/erikgrip 

"Living Room Concert i Maglebrænde på Falster.
anmeldt af
:Bjørn Nielsen 31.01.2008
Det var muligt at opleve Erik Grip hos Peter Abrahamsen og Abelone Glahn i Maglebrænde, hvor de holdt et af de efterhånden traditionelle ”Living Room Concert´er.” Her kunne man komme helt tæt på  kunstneren – som ikke behøvede at råbe så højt for at få kontakt med sit publikum. Der var fuldt hus – og stemningen var høj. Erik Grip levede mere end op til forventningerne og brød flere gange grænserne, ved at tage os fremmødte med ud i musikalske sider, som vi endnu ikke har oplevet denne falstringske kunstner i før. Vi fik alle de bedste sange af Eriks Grip, og han kunne ikke dy sig for, i et sjældent øjeblik, at give et gammelt nummer af Poul Simon – og så på engelsk. Jamen Erik dog!

I det lille lokale var der harmoni og en afslappet hyggestemning, der smeltede sammen med den efterhånden lidt godt skjulte falstringske dialekt fra Erik Grip, og de bløde toner fra hans vellydende Martins guitar. Helt skjule hans falstringske rødder lykkedes dog ikke, da han ikke kunne lade være med at vende tilbage til barndommen rødder i sine fortællinger om – bl.a. mo´far og mo´mor fra Nykø´ving. Det var en aften, hvor Erik Grip bekræftede, at han stadig er blandt de største af vores folkekære musikere. En aften, som man godt kunne tænke sig, at dele med mange andre! Men Erik Grip vender tilbage til Maglebrænde den 29. oktober, med flere sange fra han store repertoire. - Vi siger tak for en uforglemmelig aften. 
Succes blev gentaget 29. oktober 2008 i Maglebrænde forsalingshus

60-års-tourneen er blevet anmeldt:
"Grip havde greb om os"  anmeldelse i Flensborg Avis den 13.okt.2007 
Salen var stuvende fuld. Hvis rynker var sexede, var der masser af sex i lokalet.Ungdommen tror jo, at det er den der har opfundet rocken, men allerede da Erik Grip kom til verden på Falster i 1947, var rock´n roll til. Det beviste han allerede ret tidligt i koncerten med en ordentlig tot bluegrass af Bill Monroe, en god årgang 1947.
Kendte man ikke Erik Grips livshistorie, før man trådte ind i Flensborghus, kendte man den bagefter. Han berettede om, hvordan det var at komme til Kastrup som syv-årig med sin Falster-accent. På Amár hang øretæverne i luften - især i omegnen af en provinsiel undermåler. Men i Kastrup boede også SASansatte, der fløj ud og ind med musik fra den store verden. Og det gødede godt i den lille Grip, der er blevet flasket op med Bob Dylan, Pete Seeger, Paul Simon og Sigfred Pedersen.
Sammen med pianisten Henrik Gunde (ham må vi ikke glemme, for han var en udsøgt fornøjelse at lytte til og havde en væsentlig andel i den fine koncert) lagde Grip ud med sin 1983 hitter "Velkommen i det grønne", der blev til som bestillingsarbejde, fordi Grundtvig i det år fejrede rund fødselsdag. "Hver fugl synger med sit næb", lyder en linie, der fik Erik Grip til at minde os om aktualiteten: - Der skal være plads til forskelligheden i det danske. Der blev slebet knive, der blev slebet sakse. Vi fik et par hilsener fra både Morten Nielsen og Halfdan Rasmussen og frem for alt en smuk påmindelse om, at Erik Grip fik sit folkelige gennembrud i 1975, da han satte musik til Frank Jægers tekster.... Hans Chr. Davidsen, Flensborg Avis.

"Livserfaren Grip med hjertet på rette sted " - anmeldelse i
 
Dagbladet Arbejderen sept.2007.
E
rik Grip er på vej rundt med sin 60 års fødselsdags koncert. I sidste uge var han og pianisten Henrik Gunde i Årup på Fyn.
Det blev en rigtig story-teller koncert. Gode gamle numre fra startnummeret "Velkommen i den grønne lund" over "Små Hjul" til "Rose skal vi danse" alle krydret med anekdoter fra 40 års tourne liv på de danske spillesteder. Der blev knyttet kommentarer til mangt og meget. Lige fra den første optræden i 1963 til glæden ved Pete Seegers "We shall overcome" og Martin Luther Kings tale ved den store march, kendt for citatet "I have a dream"........
Grip tournerer som skrevet Danmark rundt for tiden. Tag ind og hør ham når han kommer til din by. For mig blev det en af årets bedste koncerter. Jan Andersen / 

Stor 60 års-tourné:
Med start den 31. August 07 i Ringsted vil sange fra den nye CD og gamle kendinge blive præsenteret på en større tourne der strækker sig hen over hele  efteråret 2007. Turens sidste vise-koncert bliver på Vartov den 25. november. Alle landsdele vil få besøg af Erik Grip med sin guitar sammen med pianisten Henrik Gunde. Gunde har været en væsentlig medarrangør af den nye CD. 

Den nye CD "Glad som alle Fugle" er omtalt i både Politiken og i Berlingske Tidende. 

I Politiken (2/7 2007) skriver Kim Skotte bl.a.:
...det tosprogede album viser at Erik Grip hellere går i udvikling end på aftægt..... og .... Da bølgen af politiske viser lagde sig, blev Erik Grip stående. Fundamentet, han stod på, var ikke mindst den danske digt- og sangskat. - citat slut.

I Berlingske Tidende (1/7 2007) karakteriserer Kjeld Frandsen den nye CD sådan: 
 
- .. retrospektivt, nostalgisk og tidløst. citat slut.

Hard-rock-anmelder Erik Jensen den tidl. pladevender på Roskilde lokalrdio ejet af venstreavisen "Dagbladet":
I 2007 lyder det meget bedaget at synge engelsk med så dansk accent, og musikalsk føjes der absolut ikke meget til den harmløse musikalske gryderet fra kollektivets hyggelige fælleskøkken.

UGENS P2 Artist i Norge på NRK.
NRK P2 sendte i hele uge 37 en portrætudsendelse om Erik Grip.
Portrættet blev optaget i Oslo af NRK (Norges Radio ) udsendt i Norsk radio NRK P2 fra 11. sept.- 15. sept. 2006
   Om Erik Grip sagde NRK:
Folkekjær visesanger.:
Erik Grip er helt i sin egen klasse blant danske visesangere og han er elsket av sitt store publikum for akkurat det.
Han er en av de få som i alle år har vært tro mot det danske språket og den danske sangskatten er blitt fornyet gjennom hans tolkninger. Erik Grip har holdt på lenge - i drøyt 40 år - og LPer og CDer har han utgitt gjennom hele karrieren.
Han har opparbeidet seg et stort og bredt repertoar som blant annet inneholder sanger av Grundtvig, presentert på CDen ”De levendes land” og solgt i mer enn 100 000 eksemplarer, sanger av Carl Nielsen og ikke minst egne tonesettinger av lyrikk fra flere sentrale danske diktere, Frank Jæger og Emil Aarestrup for å nevne et par av dem.
Erik Grip har norske aner – hans oldemor kom fra fiskeværet Grip i havgapet utenfor Kristiansund....
Programansvarlig på NRK: Eivind Bøksle - "Ukas P2-artist" NRK P2

 "64 Vise-melodier af Erik Grip"
Torben Kjær og Erik Grip er i gang med at notere 64 Erik Grip visemelodier for klaver og guitar. Nodehæftet vil indeholde de mest spillede sange med becifringer. Noder kan købes via mail til Erik Grip.

"Af et ærligt hjerte"
blev nomineret til en Grammy i Kategorien : Årets Danske Vise Album 2006. Se de flotte anmeldelser herunder:

Kristelig Dagblad skriver om den nye CD:  
       citat:
"Af et ærligt hjerte" er ikke blot dansk visesang på højt niveau. Erik Grips stemme er modnet og med årene tilført den personlighed og dramatik, der ikke alene gør manden til national visesanger, men også til Danmarks bedste trubadur......
Og der står sidst i anmeldelsen:
..
.... og så er der i øvrigt titler man gerne hører igen: "Høstvise" og "Telegram til fuldmånen", der er bearbejdet af Grip og Abrahamsen efter svenskerne Riedel og Cornelis Vreeswijk. Vreeswijk ? Ja, men man behøver nu ikke være helt så misundelig-herhjemme har vi jo Grip. citat slut.
(Bagsiden af Kristelig Dagblad den 19. oktober 2005)

Folk & Musik
skriver om den nye CD: 
         citat:
"Grip lyder stadig som Grip - og heldigvis for det for han er fremdeles en af vore fremmeste og mest trofaste fortolkere af danske viser og med til at holde liv i en ellers truet visetradition....
og sidste i anmeldelsen: De livlige og lystige arrangementer tilfører viserne et frisk pust og ind imellem næsten jazzagtigt præg, men hele tiden er teksterne i fokus. Ægte visevenner bør fryde sig ".
( Søren Chr. Kirkegaard)
citat slut.
 

Over 5.400 mennesker oplevede bl.flere Erik Grip ved den årligt tilbagevendende Herregårdskoncert ved Lynnerupgård i Himmerland.

 " Af et ærligt hjerte "
Den 1. september 2005 udkom en ny CD med folkelige, glade sange.
Flotte og stærke danske traditionsviser kaldte NRK´s viseprogram "Visebølgen" 
v/ Eivind Bøksle den nye CD.



Genudgivelse: "Rose skal vi danse"
den højt elskede sang fra Erik Grip´s tredie album "Måske har du det lisom jeg" fra 1979 er genudgivet i sin oprindelige udgave på en CD med titlen : "Rose skal vi danse". Den gamle LP og nu CD er solgt i mere end  40.000 enheder hvilket burde udløse en platin-plade.


Sen-vinterens
store koncert blev afholdt i Roskilde Domkirke.
Den 10. marts 2005 afholdt Rotary Roskilde sit 100 års jubilæum med en stor koncert i Domkirken med 750 tilhørere. Billetterne blev revet væk i bogstavelig forstand. På 24 timer var alle billetter væk.
Roskilde Drengekor sang Weyses og B. S. Ingemanns aftensange og Erik Grip optrådte sammen med Henrik Gunde (Piano) og Kaspar Vadsholt (Kontrabas) med tekster af Grundtvig, Aarestrup og af Morten Nielsen. Musikken til digtene var af Erik Grip.


Erik Grip har pr. 1. august 2004 indgået managementaftale med NK-Management.

Visekoncerter, kirkekoncerter eller fællessangsforedrag. Priser og koncertform er som før. " Det er mest af praktiske grunde ", siger Erik Grip, " Der er blevet for meget at se til, så en manager er blevet nødvendig " Samarbejdet blev ved frem til 2009 hvor det skiftede karakter til at NK-music v/Niels Kofoed blev booking agent.


Dobb.-platin for endnu 100.000 solgte CD´er - denne gang er det en opsamlings CD: "Velkommen i det grønne / 16 hits" (Elap)

I 2000 gav Grundtvig albummet: "De levendes land" platin. Og nu er det så kompilations-albummet "Velkommen i det grønne/16 hits" der har solgt til dobb.platin.

Erik Grip nomineres til en Grammy 2004 for CD: "Visesanger".

" Erik Grip -Visesanger" har fået 5 stjerner i Berlingske.
Kjeld Frandsen skriver i sin anmeldelse (30/8 2003): " Erik Grip bevæger sig på sikker grund i hvad man må betegne som den store nordiske lyd. Ord og toner, som han har hentet fra ligesindede norske, svenske og danske kunstnere, bliver suppleret med egne ord og egne toner, og alt i alt der er en god balance i foretagendet. Men helt klart vinder de fleste sange ved nærmere bekendtskab, og den relativt romantiske stil forekommer troværdig, fordi håndværk og formidling styres af både professionalisme og entusiasme......og fremhæves skal især to fremragende jazzmusikere, pianisten Henrik Gunde og bassisten Peter Vuust, som spiller med en poetisk intensitet, der til fulde matcher Erik Grips indlevelsesrige fortolkning ".

Ole Sørensen, Jyske Vestkysten, skriver (1/9 2003): " ..I det hele taget er Visesanger en helstøbt oplevelse, en af de cd´er der skal høres og mærkes i sin helhed. Her viser Erik Grip, hvorfor han har været en af vores mest elskede visesangere i nu 40 år ".

"Grip med stort musikalsk spekter" skriver Kalundborg Folkeblad (13/9 2003), og fortsætter, " I 40-året for sin debut som visesanger er Erik Grip på banen med en ny cd, der nærmer sig noget af det bedste han har lavet. Erik Grip - Visesanger er en drømmende, poetisk, men også meget rytmisk cd " Man mærker at den 56 årige sanger har udviklet såvel stor modenhed som erfaring gennem sine fyrre år som visesanger - og livet. Erik Grip har meget at byde på, og på dette album står minder og historier i kø for endelig at komme ud og prøve kræfter med livet.

"Katinka, Katinka luk vinduet op" er visen af Sigfred Pedersen,
(Fra CD:" Nu går våren gennem Nyhavn", Sigfred Pedersen-100 år)
En vidunderlig vise til en dejlig kvinde, der tar imod trods ret slet opførsel. Men bestemt et præcis signalement af en situation der ikke helt er fjern. Visedigteren Sigfred Pedersen fejres på værdig vis med en CD hvor 14 forskellige sangere giver deres version af de kendte viser. "Nu går våren gennem nyhavn" er en Exlibris CD.
Kjeld Frandsen kalder Erik Grips indspilning af " Katinka Katinka " for et lille mesterværk.- "Fortolket så afklaret, nærværende og troværdigt, så det næsten er løgn ", skriver Kjeld Frandsen i sin anmeldelse i Berlingske Tidende den 11. marts 2003.
"Min far sang den sang så der ikke var tvivl om hans glæde ved min mor. Måske er det derfor jeg har et særligt forhold til netop den Sigfred vise", siger Erik Grip.

Grundtvig-albummet "De levendes land" er nu udgivet som CD med sit originale cover. SE UNDER DISCOGRAFI.

Legesyg - melodi: Erik Grip  tekst: Jan Toftlund i
 "
Stjerner for en aften " DR TV. (14.febr.2003)
En ung kvinde fra Århus-området sang "Legesyg" helt på sin egen måde. Hun gik desværre ikke videre til finalen. Men opløbet var tæt den aften. 

Det første album: Frank Jægers Viser genudgivet på CD.
Erik Grips første album fra 1975 med Frank Jæger der læser op samt 2 bonus numre: "-Håndslag til Tony-" og "-Den sorte fugl-" i ikke tidligere udgivne versioner er genudgivet. Udgivelsen skal ses som optakt til 40-års jubilæet i 2003.

Et fantastisk år 2001. Det største koncertår for Erik Grip nogensinde med mere end 100 koncerter, viseaftener og foredrag.

Erik Grip er for alvor i politik. Stod at læse i avisen.
Valget den 20. november 2001 gav valg til Roskilde Amtsråd.

" Dette vil dog ikke forhindre sangeriet. Det er først og fremmest et spørgsmål om at ha styr på min kalender ", udtalte Erik Grip til Dagbladet." Det vil derfor fortsat være muligt at engagere Erik Grip til en viseaften, et fællessangsarrangement eller en koncert ".

35 år i ViseVershuset i Tivoli, blev fejret med stående ovationer, champagne og venlige ord fra huset den 1. september 2001.

Sven-Bertil Taube tournéen var en stor succes for Erik Grip og dansk visesang:
1. april 2001 : Odense koncerthus, Carl Nielsen salen
3. april 2001 : Herning koncertcenter, store sal
4. april 2001 : Musikhuset Esbjerg
6. april 2001 : Europahallen, Aalborg kongrescenter
7. april 2001 : Musikhuset Aarhus, store sal.

                Erik Grip og Sven Bertil Taube før koncerten i Aalborg
                fredag den 6. april 2001.

Mellem 1.000-1.100 gæster var mødt op pr. koncert for at høre - citat: ." klassisk og ny visetradition.. leveret af to legender fra hver sin side af Øresundsbroen". (citat slut)

" Svensk og dansk visekunst når den er bedst", skrev Herning Folkeblad. " Der var klassisk og ny visetradition i ypperste klasse på programmet. Der er mange fællestræk mellem Sverige og Danmark. Kærlighed til viser, der fortæller den gode historie, er et af dem. Når to så ypperlige repræsentanter for den stærke visetradition mødes kan det kun gå godt - og det gjorde det! Publikum nød tydeligvis at høre de kendte sange fra Grips repertoire ".

Nordjyske Stiftstidende skrev : 
 " Jo mere vi øver os på vort eget sprog, jo bedre bliver vi til det, kommenterede Erik Grip, før der fulgte en kærlighedserklæring til den danske sangskat, som han føler sig som barn af. Jeg har sunget på engelsk, men det er jeg vokset fra, fortsatte han og sang "Den milde dag er lys og lang" og "Min pige er så lys som rav". Det var voveligt, for for en hel generation er netop disse sange uløseligt knyttet til Aksel Schiøtz, men med Erik Grips ægte og nutidige fortolkning kommer de muntre og humoristiske stemninger ind i nye sammenhænge, som siger senere generationer langt mere."

Fyens Stiftstidende skrev: 
 " Erik Grip var ualmindeligt godt syngende og med sin - i ordets bedste forstand - højskoleagtige tilgang til den danske sangskat, fik han flettet pudsige anekdoter ind mellem sangene af Aarestrup, Carl Nielsen og sig selv.
Grips faste bassist, Peter Vuust, beviste endnu en gang, at han er en af landets mest medlevende og lydhøre akkompagnatører
."

TIL TOPPEN AF SIDEN

 

1990 erne:

Mødet med Jonas Fjeld (1994) var afgørende for beslutningen om igen at blive solist og visesanger. Ud over indspilningen af sangen: "Nerven i min sang", med melodi af Jonas Fjeld, blev det til flere optagelser i Oslo og i Drammen, som kan høres på CD´n :
"Kat på en varm trappesten " (Gyps Fulvus 1999)


 Jonas Fjeld og Erik Grip i Oslo Lydstudie.

 

Bassisten Peter Vuust, der første gang møder og indspiller med Erik Grip i 1994, bliver Erik Grips nye medmusikant. Et meget givende musikalsk samarbejde, der fører Erik Grip tilbage til den danske sangskat. Den svenske jazzpianist Lars Jansson giver yderligere indspilningerne "Carl Nielsen og en enkelt anden" og "Psalme" en nordisk tone med sit dybt personlige pianospil. Samarbejdet de tre imellem blev kun til en TV udseldelse "Troubadur" produceret af Hans Lydiksen, men repertoiret åbnede for et utal af kirkekoncerter rundt i hele Danmark. En koncertform der lige siden har været en stor publikumsmagnet for Erik Grip og Peter Vuust.. 

Lars Jansson, Erik Grip og Peter Vuust.

 

TIL TOPPEN AF SIDEN

 

1980 erne:


Hæderspriser til Glæde og opmuntring.
Komponister og sangskriver kolleger i DJBFA (Danske, Jazz, Beat og Folkemusikautorer) giver
Jan Toftlund og Erik Grip hver en "DJBFA´s hæderspris 1986" for, som det blev sagt af formanden Arne Würgler: "Den hudløse og den ærlige visesang".



27. Januar 1982: " Som en påskønnelse af hans virke som fortolker af en række klassiske, danske lyrikere hvorved han har udbredt og fornyet kendskabet til og interessen for deres digtning tildeles Erik Grip en speciel pris af Søren Gyldendal fonden ".
Dette er nedskrevet og blev sagt ved prisoverrækkelsen af Gyldendals daværende litteratur-direktør Mogens Knudsen.

Erik Grip får overrakt en særpris af Søren Gyldendal fonden af Gyldendals litteraturredaktør Mogens Knudsen.

Ved en samtale i "Maos lyst", Kløvedalernes kollektiv, råder Ebbe Kløvedal Reich Erik Grip til at gå hjem og læse "den gamle" og tonesætte flere N.F.S. Grundtvig digte. Den samtale i 1981 bliver til udgivelsen: "De Levendes Land" (Exlibris 1983). Albummet med det folkelige gennembrud for Erik Grip med det store hit for sangen:
" Velkommen i den grønne lund ". Solgt i mere end 100.000 eksemplarer, og kendt viden om i verden.

Juni 1984. Ebbe Kløvedal Reich og Erik Grip glæder sig over en guldplade for de første 50.000 solgte af "De levendes Land".


En voldsom skilsmisse satte et midlertidigt men brat stop for en folkelig karriere i 1987. Men efter en kort pause på 2 år genoptages livet på landevejene nu med et helt andet udtryk.

Den blev trykket af i et orkester med bl. flere Pete Repete på keyboard, Gert Smedegaard på trommer og med skiftende elektriske guitarer af bl. andre Peter Brander. Perioden må i dag betegnes som musikalsk terapi over en beskidt skilsmisse. CD´n: " Til Sonja " fra 1987 blev indspillet i starten af forløbet og midt i erkendelsen af et personligt privat nederlag.

Teksterne, oprindeligt skrevet af Ulf Lundell, blev oversat og gendigtet af Jan Toftlund, der havde et meget personligt venskab med og derfor godt kendskab til Erik Grips private liv. Jan Toftlund skrev de danske oversættelser netop drejet til Erik Grips personlige  situation.
Trods det for udenforstående hidtil ukendte udtryk fra Erik Grip, blev sangene modtaget godt. Sangene kan i dag købes og høres på CD: "Åbent Landskab og andre sange fra 1987-89"
(Gyps Fulvus 1998).

Den litterære linie, hvor teksterne (historierne) er det bærende, fortsatte, men med et meget varieret udtryk. Det nye udtryk lykkedes bedst på " Natten til Mandag " (CBS 1990) produceret af Jan Eliasson med overvejende digte af Bo Green Jensen tonesat af Erik Grip. Bo Green Jensen skrev ligeledes de fleste sangtekster til udgivelsen:" Kabel og Columbus " (Sony 1992).
En indspilning hvor Mik Schack i DR anmelder Erik Grip for at gå Sort Sol i bedene.

"Columbus"

 

TIL TOPPEN AF SIDEN


1970 erne:


.. fra 1972 :Samarbejdet mellem Erik og Jan Toftlund var lige dele privat såvel som kollegialt. De første indspilninger af Jan Toftlunds socialt engagerede sangtekster blev til i samarbejde med Søren Engel og Peter Abrahamsen. Erik Grip introducerede netop Jan Toftlund for de to daværende musikagenter.   

I 1974 opretter Erik Grip folkemusikklub "Vognhjulet" i Thorsgade i København. Og som arrangør kunne Erik præsentere Bert Jansch og Povl Dissing som de første på scenen dér. Senere bliver det Erik Grips og Jan Toftlunds hjemmebane, hvor mange tekster og sange blev færdigt udviklede og afprøvet. Det var årene hvor Erik Grip og Jan Toftlund lavede sange på bestilling og i døgndrift for DR Kultur- og samfundsafd. Ledet af journalisterne Kjeld Koplev, Vagn Jensen og Birte Weiss (senere MF og minister).

I sommeren 1975 siger Erik Grip ja til 1.500 kroner én gang for alle for at indspille "Frank Jægers Viser" for Exlibris, Gyldendals pladeselskab. Erik Grip troede ikke at litterære viser havde nogen større interesse i Danmark. Men hurtigt viser det sig at være helt forkert og det bliver en stor succes både for Erik Grip og for Exlibris, der naturligvis derfor tilbyder en "rigtig" kontrakt da succesen er et faktum.
I dag har " Frank Jægers viser sunget af Erik Grip " solgt i mere end 30.000 enheder. Det er dog ikke den eneste litterære plade fra 70´erne der solgte rigtig meget. Erik Grips indspilninger af Nis Petersens digte m.m. solgte endnu bedre.
"Måske har du det lisom jeg" fra 1979 der indeholder disse digte er solgt i henved 40.000 enheder. Grundtvig pladen fra 1983 er dog den mest solgte med mere end 100.000 album.

TIL TOPPEN AF SIDEN 

 

1960 erne:

Folkemusikduo : ERIK & ANNEMARIE. 

                              (Erik Grip & Annemarie Brink Olsen)

I Berlingske Tidende 7. marts 1967 skriver Henrik Wolsgaard Iversen :
- Citat : " Et helt ungt par, Erik og Annemarie, synger sange af Paul Simon og engelske folkesange. Det er et uprøvet par, men måske netop derfor udstråler de en ægte følelse og charme, som sætter dem i en klasse helt for sig. De er endnu kun i deres vorden, men vent og se - de vil få et stort navn." - citat slut.

28.marts 1967 optræder Erik & Annemarie i Gladsaxe Beatforum.
På store scene skal et nyt orkester ved navn Gnags spille, men i foyeren er der folkesang og dér optræder bl.a. den nye duo Erik og Annemarie.

Om duoens TV debut 26.juli 1967, En aften i Tivolis Vise-vers hus, skrev Ole Schrøder i Ekstrabladet:
- Citat: " ..og et ungt par, Erik og Annemarie der vandt på deres uskyldige charme og Annemaries stumpnæse, som fotografen havde nær-billede forelsket sig i. (Citat slut)

Studenterhus indvielse 13. december 1969 DTH Lyngby, Bygning 101. På programmet er :
Burning Red Ivanhoe - Alrunes Rod - Day of Phoenix - 
Peruna Jazzmen - og  Erik & Annemarie.

 

TIL TOPPEN AF SIDEN

 

Det ældste:

Begejstringen for den elektriske guitarlyd som især Hank B. Marvin fra The Shadows havde, førte til et klart ønske om at synge til et rock orkester. Og det førte faktisk til at Erik Grip reagerede på en annonce om, at et orkester søgte en sanger netop i den stil: Cliff og the Shadows. Og Erik tog til audition helt ude og oppe på Bispebjerg i Københavns nordvest kvarter. Det har været omkring 1960-61 og Erik Grip var da kun 13-14 år. Stemmen var netop gået i overgang så det var en noget usikker stemme, for at sige det pænt der sang: Givis sis juuh.(Gee Wizz is you). Jo, det har været ømt. Orkestret der søgte en sanger var det senere så berømte
"The Defenders", og de holdt den gang til i en stor vaskehal på Bispebjerg hospital. " Det lød virkelig fedt i det rum. De havde den rigtige lyd. De rigtige rumklange og instrumenter. De var efter den tids muligheder en tro kopi af The Shadows. De havde også tænkt i tøjet. Det var stort den gang ", siger Erik Grip.
Det blev ikke til et engagement, så der var langt hjem til Kastruplundgade på Amager på cykel. Og det regnede også.

Men så kom Beatles og Stones og ikke mindst the Animals.
Erik Grips andet sangerførsøg blev til lidt mere. Det var med et orkester i Tårnby ved Tømmerup. Her var glansnummeret "House of the rising sun" i lys og klar stemme. Næsten falsét. Men det blev desværre ikke til andet end øvning i en kælderen i et typehus.
Det blev en helt anden slags musik der blev alvor:


 

 

 

  Erik Grip (tv)
  og Sten Weidinger
  i Tivoli 1964

  
 


Erik Grip og Sten Weidinger Jessen var spejder kammerater i Kastrup-Tårnby trop. 
De gule spejdere. Her var sangen altid en del af lejrlivet, så de dannede en duo i 1963, to stemmer og en mandolin, og der blev sunget sange i amerikansk hootenanny og Hillbilly stil. Sangene blev hentet via LP-plader som Stens far tog med hjem fra USA. Sten Jessens far var luftkaptajn i SAS. Og nu blev det til rigtige optrædener for et publikum. Mest kendt var duoens coverversion af "Greenback dollar" og "This land is your land".

Erik Grip og Sten Weidinger Jessen´s duo blev til en trio med Lars Frederiksens indtræden. Trioen " McDonnells draught "(tørst) fra 1964. Trioen var meget inspireret af amerikansk folkemusik ala Pete Seeger og Paul Simons første LP. Men også svenske "Hootenanny Singers" og amerikanske "The Kingston Trio" var hørbare forbilleder.


I "Place Pigalle" på Bakken hos "Sir Henry", vandt trioen en talent konkurrence i 1965. Og trioen debuterede i "Folk Club of Denmark" hos Walther Klæbel i foråret 1966. Samme år var det hos Thøger Olesen i det nye "Smøgens Visevershus" i Tivoli. Trioen kom på plakaten fra 1.september 1966 og indtil Tivoli lukkede det år. 
Per Dich, der var stedets konferencier, omdøbte trioen til "Trip Trap og Træsko" på grund af den tydelige højdeforskel drengene imellem.
 

Trioen blev opløst i 1967 netop før den skulle i studiet for at indspille sin første single. Erik Grip havde et teksthæfte med sange af "the Ian Campbell Folkgroup". I det hæfte var sangen "Down in the coalmine", en af gruppens sange. Hæftet blev udlånt til John Mogensen, der skulle lave en dansk tekst til gruppen. Det blev til sangen "Kom kom til Klondike" som John Mogensen og Otto Brandenburg selv indspillede, da gruppen "Trip, Trap og Træsko" jo var blevet opløst.

Det var også i de år at Henning Bahs havde kik på Erik Grip til filmen "Jeg er sgu min egen" i rollen som Cæsar fik. Erik blev nægtet at filme af sin mor. -"Du skal passe din skole"- var mors ordre.

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN